|
|
||
|
Forside Koret Nyheder Kalender Galleri Støtte Korskole Kontakt Links |
||
|
Medlem af
|
Haderslev Domkirkes Ungdomskor (HDU) består af 40 korsangere i alderen 12-18 år. Koret medvirker ved gudstjenester og koncerter i Haderslev Domkirke 8 - 9 gange om året. Herudover arrangeres koncerter over store dele af landet, såvel som korture med såvel store musikalske som sociale oplevelser. Koret har to år i træk kvalificeret sig til finalen den tidligere konkurrence ”Sangerdyst fra kyst til kyst”. Her dystede Danmarks 12 bedste kor, hvor HDU har opnået flotte placeringer, kulminerende med en 3. plads i 2010. Korets repertoire er primært fra den klassiske afdeling, men generelt synges der et bredt udsnit af kormusik, således både danske og udenlandske sange og salmer samt enkelte rytmiske satser. Den faste prøvedag er torsdag, fra 16.00 - 17.50. Derudover indkaldes med mellemrum til ekstra prøver, ligesom der også arrangeres forskellige sociale aktiviteter. Prøverne foregår i Sangstationen, lige ved siden af Domkirken. Der er et højt aktivitetsniveau i koret med koncerter i både ind- og udland. I november 2010 besøgte koret Wittenberg, Tyskland og sang i den historiske Slotskirke. Herudover har koret bl.a. sunget i Ribe og Viborg Domkirker, Trinitatis Kirke (Kbh) og Frederiksborg Slotskirke (Hillerød). For at komme med i Ungdomskoret skal man kunne synge rent. Der er en stemmeprøve for nye sangere; man kan søge om optagelse, når man starter i 6. klasse. Koret aflønnes for medvirken ved gudstjenester og koncerter i Domkirken.
Har du lyst til at blive medlem så
læs videre
her.
Korleder Thomas Berg-Juul Thomas Berg-Juul er uddannet organist fra Det jyske Musikkonservatorium i 2006. I 2007 blev han optaget i solistklassen samme sted ved prof. Ulrik Spang-Hanssen, med debutkoncert i 2009. Supplerende studier hos Hans-Ola Ericsson, Piteå, Sverige. Han er uddannet korleder, ligeledes fra Det jyske Musikkonservatorium, i 2005. Umiddelbart herefter blev han ansat som organist og korleder i Fredenskirken i det sydlige Aarhus, hvor han bl.a. startede flere Spire- og børnekor. Han modtog i 2010 efteruddannelse i korledelse ved Lone Gislinge. Udover Ungdomskoret leder Thomas Berg-Juul også Domsognets spirekor, "Domspirerne", såvel som Korskolen (klik her) Læs mere om Thomas Berg-Juul her (link til www.berg-juul.dk) |
|
|
|
|
|
|
Haderslev Domkirkes Ungdomskor Domkirkepladsen 3 6100 Haderslev |
||